Den økologiske fødevare- og måltidskassepioneer Aarstiderne står måske ikke på en brændende platform. Men en simpel regnskabsanalyse viser alligevel, at selskabet er under pres på både omsætning og indtjening.  

I 2023 var omsætningen 574 mio. kr. Det er 84 mio. kr. lavere end i 2019 - før corona skabte et midlertidig boom i onlinehandlen med fødevarer og dagligvarer. 

Ser man på bundlinjen formåede Aarstiderne nok at vende et underskud på næsten 35 mio. kr. i 2022 til et plus på over 9 mio. kr. i det seneste regnskab i 2023.

Set over en femårig periode har Aarstiderne blot generet et samlet overskud på 21 mio. kr. eller 4,2 mio. kr. i snit. Det er alt, alt for lidt.

Også for ejerkredsen, der indtil handlen er godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, blandt andet tæller den hollandske kapitalfond Triodos Impact Strategies med en ejerandel på 20-25 pct. af selskabet.

Egenkapital halveret

Kapitalfonde har det nu engang med at tænke og handle kortsigtet i bestræbelserne på at tjene penge. Det er nu kapitalfondenes indbygget logik.

Det kan man ikke just sige om stifterne Thomas Harttung og Søren Ejlersen, der har opbygget Aarstiderne igennem 25 år og fortsat tilhører ejerkredsen sammen med konsortiet Aarstiderne Partners.  

Hvad man også bider mærke i i regnskabet er, at de samlede aktiver, der især udgøres af det økologiske landbrug Krogerup Avlsgaard og pakkeriet Barritskov, har en bogført værdi på 147 mio. kr. Det er på niveau med 2019. I samme periode er egenkapitalen blevet halveret til 28 mio. kr.

Nok om Aarstidernes økonomiske platform. 

Et hårdt marked

Aarstiderne opererer først og fremmest på måltidskassemarkedet til private. Det er et marked, der siden corona har udfordret flere aktører, mens HelloFresh omvendt har taget en stor bid af det danske marked på ganske få år via aggressiv markedsføring.      

En lille nicheaktør som Den Grønne Asparges forlod markedet for et år siden. Det samme har Coop og det delvist Coop-ejede selskab Kokkens Hverdagsmad gjort i starten af 2023. Og i 2022 gik Simple Feast, der havde specialiseret sig i vegetariske og veganske måltidskasser, konkurs.

Over fire regnskabsår fra 2020 til 2023 har HelloFresh Nordics vokset fra 74 til imponerende 837 mio. kr. Som navnet antyder opererer selskabet også i andre nordiske lande, Sverige og Norge, men Danmark udgør en stor andel af det børsnotererede HelloFresh Group nordiske forretning. 

Tre andre aktører, der hver formodes at omsætte for et trecifret millionbeløb, opererer på det danske marked. Den første er Retnemt ejet af Cheffelo Sweden. Retnemt opgiver ikke omsætningen, men bruttofortjeneste blev fordoblet til 16 mio. kr. i 2023, hvor underskuddet blev reduceret med omkring en tredjedel til 4,9 mio. kr.

Den anden er Skagenfood, som Salling Group nu ejer 100 pct. Skagenfoods bruttofortjeneste bevægede sig op med et par mio. kr. til 26 mio. kr. i 2023. Her lød overskuddet på ca. 4,5 mio. kr. mod et yderst beskedent underskud på 119.000 kr. året før.

Den sidste er Nemlig.com, der slås med store trecifrede milliontab og en omsætning, der stiger mindre end fødevareinflationen og i 2022/23 lød på 2,5 mia. kr.  

Inflationskrisen gav ikke ligefrem måltidskassemarkedet medvind. Og forbrugerne holder fortsat på pengene trods forbedret købekraft og langt lavere prisstigninger i samfundet. Med andre ord peger vækstbarometeret på måltidskassemarkedet ikke ligefrem opad de kommende år. Nok mere sidelæns. 

Det er med udsigt til de markedskonditioner, at salget af Aarstiderne skal ses. 

Nye salgskanaler

Og her passer Dagrofa forretningsstrategi og ben i detail og foodservice perfekt. Koncernens flagskibskæde Meny omtales som madmarkeder, hvor oplevelser og inspiration i betjente afdelinger er i højsædet, og hvor kunderne kan forvente højkvalitetsprodukter.

Her er kunderne typisk villige til at betale lidt mere for råvarerne, og det er lige netop i Menys godt 120 butikker, at der kan være et stort marked for Aarstidernes råvarer og specialiteter.

Ikke at Spar og Min Købmand ikke også kan være en interessant salgskanal flere steder på landkortet, men Meny og Aarstidernes kundesegment ligner langt henad vejen hinanden.

I foodservice har Dagrofa masser af kunder i restauranter, kantiner, hoteller og cafeer, hvor det at have Aarstiderne i sortiment er et kvalitetsstempel for flere og flere økologisk drevne køkkener med bronze, sølv og guld-mærker. 

Aarstiderne Engros tilbyder i forvejen økologiske råvarer til storkøkkener, kantiner og restauranter. Og her kan Dagrofas ejerskab altså åbne døren til langt flere foodservice-kunder - også igennem salg i Cash & Carry-butikker. 

Med Dagrofas overtagelse er der dækket op til salgsfremgang i Aarstiderne. Udfordringen bliver i høj grad mere at få Aarstiderne integreret i Dagrofa til at være en selvstændig forretningsenhed, der skaber overskud til koncernen.